Det hele begynder med et godt hylster
Protesehylstret er den suverænt vigtigste del af protesen. Et dårligt tilpasset hylster kan ikke reddes af et smart knæ eller fod. Omvendt kan et perfekt tilpasset hylster gøre, at en protese med mindre sofistikerede komponenter bliver en rigtig god protese.
Det er også den del af protesen, hvor vi som bandagister bruger mest tid på, at det skal blive så godt som muligt. Det kræver, at vi har en god palperingsevne (fingerfornemmelse), således at de knoglestrukturer, som ligger gemt under hud og muskler, kan kortlægges. Det kræver ligeledes, at vi har en god teoretisk viden om kroppens anatomi og de biomekaniske kræfter, der påvirker stumpen ved gang og løb.
Christer Levin, autoriseret bandagist
Gå smertefrit gennem livet
Hylstret skal sørge for, at man som protesebruger smertefrit kan belaste stumpen med kroppens vægt, og at man kan styre protesebenet, når man går eller løber. Det skal helst kunne lade sig gøre, uden at man påvirker nærmeste leds bevægelse negativt. For at kunne styre protesebenet optimalt, er det vigtigt, at det sidder meget tæt ind imod det underliggende skelet, og at det sidder fast uden at svuppe op og ned.
Et dårligt tilpasset hylster kan ikke reddes af et smart knæ eller fod.
En liner i et hylster holder det hele tæt til kroppen
De fleste hylstre i dag bliver lavet med en indevendig liner, og et hylster i plastiklaminat, som man fæstner de resterende komponenter på. Lineren sidder direkte på huden, og sørger for at lette trykket fra det hårde hylster, ligesom at den i nogle tilfælde hjælper med at få protesen til at sidde fast uden at svuppe.
Lineren er den del af protesen, som er det første, man skal forholde sig til som nyamputeret. Siliconelineren kan bruges allerede fem dage efter amputationen og bruges her for at behandle stumpens hævelse og forme den, så den bliver klar til afstøbning. At holde styr på stumpens størrelse er utrolig vigtigt som amputeret, og det gælder ikke kun, når man er nyamputeret. En vægtændring, op eller ned, på bare et par kilo kan gøre, at hylstret ikke længere passer optimalt og giver gnav- eller tryksår. Du vil derfor i et tæt samarbejde med din bandagist skulle justere på liner og hylster i mange år fremover og sikkert resten af livet, da muskler, sener, bindevæv og hud ændrer sig hele tiden.
Hylsterfremstilling
Vi starter hylsterfremstillingen med at tage en gipsafstøbning af stumpen med den liner på, som er blevet valgt. I nogle tilfælde kan man bruge CadCam-teknologi (computerscanning og modellering), men det bedste resultat opnås i de fleste tilfælde stadig med gipsafstøbning. Ved afstøbningen kopierer vi stumpens størrelse og facon. Vi former afstøbningen, så vi får skelettets struktur frem og kan aflaste trykfølsomme steder samt lægge en god kontakt der, hvor det er vigtigt for at kunne styre protesen.
Valg af liner afhænger af amputationstype og af dit aktivitetsniveau
Lineren, vi bruger, er afhængig af stumpens kvalitet og ikke mindst af brugerens behov og ønsker til aktivitet og komfort. Der findes mange forskellige linere - og at finde ud af, hvad de er gode til, kan være svært. De kan dog deles op i tre hovedtyper, efter hvilket materiale der er brugt.
De tre typer er siliconeliner, polyurethanliner og mineraloliebaseret gelliner. Siliconelineren er den, der bruges oftest, og den er god til suspension af protesen og beskyttelse af huden for gnavsår.
Polyurethanlineren bruges oftest til "problem" stumper eller til personer, som er ekstremt aktive, da den giver god trykfordeling (totalfladebæring). Ulempen er, at man er nødt til at bruge en sleeve til suspension.
Gellineren bruger vi næsten udelukkende til amputationer igennem knæled eller fodled.
Hylstre er også forskellige
Det hårde hylster, som skal klare belastningerne ved vægtbæring ved gang og løb, laves også i forskellige materialer. De fleste får et hylster lamineret med polyester og glasfiber, som er hårdt og holdbart. Hvis belastningerne er høje grundet høj aktivitet hos brugeren, bliver man nødt til at bruge kulfiberlaminat for at kunne holde vægten nede på et acceptabelt niveau.
Det stærkeste og lettelse hylster fås ved at bruge præ- imprægneret kulfiberkomposit. Det bliver i stigende grad brugt i kombination med silikone og/eller termoplast. Kulfiberkomposit bruges til de hårde partier af hylstret, hvor der er behov for styrke, og silikonen/termoplasten benyttes til de fleksible partier ved de store muskelgrupper og i de bløde områder, hvor hylstret har kontakt til skelettet.
Dit hylster skal sidde ordentligt fast
Det er meget vigtigt, at protesehylstret sidder godt fast på stumpen, så det ikke bevæger sig frem og tilbage på stumpen, når man går. Hvis det bevæger sig, kan det give tryksår, og det bliver svært for protesebrugeren at styre protesen. Protesen vil også føles tungere, hvis suspensionen er dårlig.
Der findes forskellige måder at få protesen til at sidde fast på stumpen. Suspension med distal forankring er let at håndtere for brugeren og sikrer, at det ikke falder af stumpen. Det giver dog lidt svup op og ned, når man går.
Membransuspension med vakuum sidder meget godt fast og svupper mindre end distal forankring. Det er dog lidt sværere for brugeren at tage af og på. Det er også mere følsomt over for størrelsesforandringer på stumpen. Sleeve suspension er den suspension, som giver den kraftigste forankring til kroppen.
Specielt hvis du kombinerer sleeven med en aktiv vakuumpumpe. Det er en blød manchet, som sidder udenpå det hårde hylster og rulles op på låret, så det bliver lufttæt mellem hylster og kroppen. Den bruges mest til amputation gennem underbenet. Suspension med trykplade er meget godt til amputationer igennem knæ- eller fodled, eftersom stumpen er større længst nede og mindre lige over knæ eller ankelknyst
Suspension:
Når en liner og et hylster, som er lavet af helt forskellige materialer, skal tilpasse sig din stump med hud, muskler, bindevæv og knogle, kræver det en del tilpasning, så der ikke opstår tryksår - eller at det hele svupper, når du går - med gnavesår til følge.
Den rigtige kombination
Et protesehylster er en kombination af liner, suspension og hylstermateriale. Du skal sammen med din bandagist finde frem til den kombination, der passer dig bedst. Bandagisterne har kendskab til de forskellige tekniske muligheder, men du kender bedst de udfordringer og ønsker, du har til din protesetilpasning. Tal rigtig meget med din bandagist om dine erfaringer med din protese. Kun ved at bandagisten får kendskab til, hvad dine ønsker omkring aktivitet med protesen er, kan han eller hun vejlede dig til den rigtige kombination. At hylstret også skal kombineres med fod og eventuelt et knæ- og hofteled gør, at det er endnu vigtigere, at forventninger og muligheder bliver afstemt mellem dig og din bandagist.
Hvad kunne du før operationen?
Hvad vil du gerne kunne igen?
Som nyamputeret er det svært at have erfaring med protesebrug, og derfor bliver den første protese mere et valg af bandagist og behandlende fysioterapeut. Det er dog meget vigtigt, at du fortæller om, hvilket mål man har med rehabiliteringen, og hvad du ønsker at kunne gøre med den protese, som bliver fremstillet. Hvad kunne du, og hvad gjorde du før amputationen? Hobbies, sportsaktiviteter, brug af maskiner etc.? Alt skal klarlægges, så du får den bedste protese individuelt tilpasset til dig. Måske kan du ikke så meget lige efter operationen, men det kan du efter nogle uger og måneder, og arbejder du ihærdigt med din krop, vil du kunne meget mere, end du tror lige nu.
Tilpasning det første halvandet år
Først efter ca. halvandet år efter amputation er stumpen blevet nogenlunde stabil i størrelse. Hævelsen efter amputation forsvinder hurtigt, og derefter tilpasser musklerne i stumpen sig til den nye situation. I den periode er det vigtigt, at man kontakter sin bandagist, så snart der opstår et problem. Ellers risikerer man at få tryksår. I løbet af perioden skal hylstret tilpasses og følge med i stumpens forandringer. Det er i de fleste tilfælde nødvendigt at lave et nyt hylster en eller to gange i løbet af det første halvandet år.
Hold dit hylster og din liner ren! De forskellige linere skal passes lige så godt, som du vil passe på andet tøj, du bærer tæt på kroppen. Din liner skal være ren og fri for småpartikler, der kan irritere din hud. Følg anvisningerne fra din bandagist, så du heller ikke generer din hud med unødige vaskemidler.
