Sådan undgår du slidskader
En stor del af befolkningen får på sigt slidskader i kroppen. Som benprotesebruger lurer faren derfor også for at pådrage sig slidskader i det raske ben. Samtidig er ryg, nakke og andre led udsatte. Derfor bør protesebrugere altid have særlig fokus på gangmønster og korrekt justeret protese.
Af Ulrika Rosenkrands, Sahva
En af de typiske skader, som benprotesebrugere på sigt udvikler, er slidgigt. Det skyldes den ekstra belastning på det raske ben og kompenserende bevægelser i hele kroppen. Dine bevægelser bliver asymmetriske og afviger fra den måde, kroppen naturligt bevæger sig på.
Du er særligt udsat for slidskader i kroppen, hvis protesens længde, indstilling og pasform ikke er perfekt justeret til kroppens behov, men også hvis du ikke bruger din protese hensigtsmæssigt. Ændringer i stumpen kan også have en afgørende betydning herfor.
- Når du er amputeret, vil der i tiden lige efter ske et naturligt svind i muskulaturen på det amputerede ben. Stumpen vil dog typisk have opnået en stabil form efter et års tid, men kan sagtens ændre sig over tid. Det er noget, som er med til at øge risikoen for slidskader, siger fysioterapeut Paulette Larsen fra Sahva og fortsætter:
- Gennem mit arbejde med rehabilitering af benprotesebrugere, har jeg oplevet, at der kan ske små ændringer i stumpen hele livet, og at gangmønstret altid kan ændre sig. Stumpen kan ændre sig, hvis du enten taber dig i vægt eller tager på. Det kan betyde at hylsteret ikke længere passer, og at du derfor begynder at kompensere andre steder i kroppen.
Kroppens kompensering og den uhensigtsmæssige slitage på kroppen kan påvirke din normale hverdag. For eksempel er det på sigt ikke længere muligt at lave de aktiviteter, du gerne vil, og som har betydning for dig. Ligesom det kan påvirke din evne til at være på arbejdsmarkedet.
Foto: Michelle Korte d’Artibale, Sahva
Få benprotesen justeret jævnligt og bevæg dig
Slidskader kommer langsomt snigende. Derfor skal du som amputeret altid være vågen og bevidst om forandringer og løbende tage kontakt til din bandagist og fysioterapeut for at sikre, at du får det optimale ud af din benprotese med udgangspunkt i dine behov og forudsætninger. Oplever du gener, er det vigtigt at få din protese og dit gangmønster efterset. Der er næsten altid muligheder for justering af gangmønsteret.
Ud over at være opmærksom på dårlige vaner, er det vigtigt at bevæge sig. De aktiviteter som øger kropsbevidstheden er særligt gode.
- Når du dyrker for eksempel pilates eller dans, bliver du naturligt mere bevidst om dine bevægelser og eventuelle uvaner, så den type aktivitet kan anbefales, siger Paulette Larsen og fortsætter:
- Det vigtigste er dog at vælge den aktivitet eller sport, som du synes er sjovest, og som således kan blive en naturlig del af dit liv fremover.
Paulette Laresne er specialiseret i rehabilitering af benamputerede og har 14 års erfaring og løbende kurser inden for området. Hendes rolle hos Sahva er at bistå bandagisterne og bidrage med sin fysioterapeutiske vinkel i kontakten med benprotesebrugere.
- Uanset niveau er målet at give benprotesebrugere et liv i bevægelse, hvor du har en god gang, en god dagligdag og en god funktion, og måske kan passe dit arbejde eller dyrke din sport, slutter Paulette Larsen.
Det er ikke kun dobbelt benamputerede, der kan få slidgigt. Paulette i sit Es, stort smil og gode gangarter.