Hjælpemidler og forbrugsgoder

Af Elisabet Sinding

Det er vigtigt at vide, at bevilling af hjælpemidler eller forbrugsgoder er uafhængig af din økonomi og dit forsørgelsesgrundlag.

Det er din kommune, der bevilger hjælpemidler og forbrugsgoder. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som man selv har anskaffet, inden bevilling er givet. Så husk altid at søge kommunen, før du anskaffer noget. Du kan ringe til kommunen eller læse på din kommues hjemmeside. Her findes også ansøgningsskemaer

Hvad er hjælpemidler?

Hjælpemidler kan fx være arm- og benproteser og indivi- duelt tilpassede kørestole, rollatorer, el-scootere og biler.

Kommunen giver hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Der er stor forskel på kommunernes velvillighed. Oftest er det den billigste løsning, der tilbydes, selvom der burde tages mere hen- syn til, at det også er det bedst egnede. Det kan være svært at tolke for borgeren.

Efter Serviceloven skal kommunen yde støtte til hjælpemidler til patienter med varigt nedsat funktionsevne. Der er i Serviceloven nogle bløde formuleringer, som der ikke er regler for, hvilket giver kommunerne mulighed for at træffe beslutninger, der ikke umiddelbart kan aflæses i love og paragraffer, og således kan variere fra kommune til kommune.

Det kan være svært at forstå for borgeren. Det bedste råd, vi kan give dig, er at melde dig ind i Dansk Handicap Forbund (DHF) og få hjælp af deres socialrådgiver - og altid, når du har samtaler eller visitering med kommunen, sørge for at have en bisidder med. Det kan være en af DHF’s bisiddere eller en anden bisidder, som har faglig viden, og som du har tillid til.

Du skal ikke være alene. Dels kan det være svært at opfatte alt, der bliver sagt, og dels fremtræder du "stærkere" overfor kommunen. Du finder kontaktoplysninger på DHF bagerst i håndbogen. Hvis du er medlem af PTU, se også bagers i håndbogen, kan du kontakte deres socialrådgivere.

Du kan opnå støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet:

I væsentlig grad kan afhjælpe varige følger af den nedsatte funktionsevne.
I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Er nødvendigt for, at man kan udøve et erhverv.

Bedst og billigst eller billigst og bedst?

Kommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af en bestemt leverandør, hvis kommunen har

love og paragraffer, og således kan variere fra kommune til kommune. Der er stor forskel på kommunernes velvillighed. Oftest er det den billigste løsning, der tilbydes, selvom der burde tages mere hensyn til, at det også er det bedst egnede. Det kan være svært at tolke for borgeren.

Leverandøraftaler

Kommunen kan bestemme at et hjælpemiddel skal leveres af en bestemt leverandør, hvis kommunen har indgået en leverandøraftale. Men bemærk, at man selv kan vælge at anskaffe hjælpemidlet og derefter få refunderet et beløb, der svarer til den pris, kommunen kunne have købt det for hos sin leverandør. Men husk at have en forudgående bevilling fra kommunen

Hvad er forbrugsgoder?

Kommunen yder ikke hjælp til forbrugsgoder, der betragtes som helt sædvanligt indbo, der kan findes i ethvert hjem. Tilskud til forbrugsgoder udgør normalt 50 %.

Nogle kommuner betragter el-scootere som et forbrugsgode, men hvis din el-scooter skal tilpasses dit handicap, hvad du skal sørge for, den bliver, skal du kæmpe for, at den bliver anskaffet som hjælpemiddel. Ud over at du selv skal betale halvdelen af el-scooterens pris, ydes der nemlig ikke støtte til driftsudgifter eller reparation/udskiftning af el-scootere, der udelukkende er bevilget som forbrugsgode. Det kan blive dyrt i det lange løb.

Hjælpemiddelbasen

http://www.hmi-basen.dk/ under Socialstyrelsen indeholder beskrivelser og tekniske specifikationer mv. for over 58.000 hjælpemidler. Den elektroniske base er et brugbart redskab i det daglige arbejde med formidling, valg og indkøb af hjælpemidler og er til inspiration for hjælpemiddelbrugere og pårørende, der ønsker et overblik over mulighederne på markedet.

Kørestole

Erfaringsmæssigt er det specielt bevilling af kørestole, der kan give problemer. Typisk vil kommunerne have en leverandøraftale om en komfortkørestol, som er ret stor, tung og ikke så kostbar. Hvis du har behov for en anden kørestol, fx en sportskørestol, der er ret lille, let og lidt mere kostbar, skal du argumentere for det.

Du skal argumentere for, at du sidder meget bedre i sportskørestolen, for at din ledsager fx skal bære den ind og ud af biler, op og ned af trapper, så den må ikke være for tung. Kommunen vil måske tilbyde dig, at du selv betaler forskellen mellem den billigere komfortstol og den dyrere sportsstol, men her skal du holde fast i, at dit behov er sportskørestolen. Det er en sådan, du skal have bevilget. Husk ved visitation om kørestole at have en bisidder med.

El-scootere

Det er meget vanskeligt at få godkendt både kørestol og el-scooter. Det er ofte enten eller. For at få bevilget en el-scooter som hjælpemiddel skal man have en gangdistance på maks. 50 meter med rollator. Typisk vil kommunerne have en leverandøraftale om en bestemt, mindre (betyder lille batteri) el-scooter.

Du kan få godkendt anskaffelse af en større (betyder større batteri) el-scooter, hvis du selv betaler prisforskellen imellem de to el-scootere. Bevillingen til el-scooter gives til at kunne komme rundt til nødvendige dagligdags aktiviteter i nærområdet - og ikke mindst til at blive selvhjulpen. Husk ved visitation om el-scooter at have en bisidder med.

Invalidebil

Har man varigt nedsat funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse, kan man få bevilget støtte til invalidebil. Lånet afdrages over 72 mdr. (seks år). Der kan under normale omstændigheder først søges om udskiftning af bilen efter seks år. Hvis man ikke er i arbejde eller under uddannelse, søger man om en trivselsbil.

Meget tyder på, at det fremover bliver sværere og sværere at få tilkendt en trivselsbil. Det kræver et dokumenteret meget stort kørselsbehov. Kommunen vil sige, at kørselsbehovet kan dækkes på anden måde – taxa eller fællestransport til behandling. Er man medlem af PTU, se bagerst i håndbogen, kan man søge hjælp i PTU’s kørselsafdeling, som er eksperter på invalidebilområdet. Der findes også en forening, Handicappede bilister i Danmark, der har stor ekspert på området.

http://www.handicappedebilister.dk/

Afslag fra kommunen

Afslag fra kommunen skal gives skriftligt, dog kan det forekomme, at sagsbehandleren meddeler det telefonisk. Bed altid om efterfølgende at få afslaget tilsendt skriftligt. Husk at gemme konvolutten. Husk at bede om navn på den, der ringer.

Klage til Ankestyrelsen

Du kan altid klage over kommunens afgørelser. Hvis man vil klage, skal man følge klagevejledningen, som man modtager sammen med afgørelsen fra kommunen, man vil klage over. I klagevejledningen står der, hvilke tidsfrister og krav klagen skal overholde. Disse tidsfrister skal overholdes. Man sender klagen til kommunen, og ikke direkte til Ankestyrelsen, da det giver kommunen mulighed for at revurdere afgørelsen. Kommunen har så fire uger til en sådan revurdering, og får man stadig afslag, anker man til Ankestyrelsen.

Det er vigtigt at bede kommunen om fuld aktindsigt og sørge for, at alt er med. Sørg også for selv at have kopier af korrespondancen.

Vigtigt med nye argumenter

Vær opmærksom på, at man ved klagen skal fremkomme med nye argumenter, måske nogle man tidligere har glemt eller ikke har taget med. Hvis man ikke kommer med nye argumenter, kan man være sikker på, at kommunen ikke ændrer sin kendelse. Væbn dig med tålmodighed - Ankestyrelsen har mange, mange måneders behandlingstid

Tænk på dine dårlige dage

Vi mennesker er tilbøjelige til at gøre os lidt bedre, end vi er. Det gælder også, når vi taler med kommunale medarbejdere. ”Jeg kan da godt gå 100 meter”, siger vi stolte, når vi skal visiteres til en el-scooter. Så falder hammeren, og vi får afslag. Det kan godt være, at vi engang imellem kan gå 100 meter, men slet ikke hver dag. Vi har dårlige dage, hvor vi ikke engang kan gå 10 meter. Så husk, når du taler med kommunale medarbejdere, også at tænke på dine dårlige dage.

Serviceloven

Formålet med loven er:

At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer.
At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte.
At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.